Louis Vuitton får ros for at nedbryde kønsstereotyper ved at lade en kvindekollektion repræsenteres af en herremodel, nemlig den 17-årige Jaden Smith, der er søn af skuespiller og musiker Will Smith, skriver Metroxpress.
Den unge Jaden Smith er i forvejen kendt som et stilikon, der ikke er bange for at tage chancer og provokere.
I løbet af januar lancerer modekæden desuden en ny kampagne, som repræsenteres af en figur fra spillet Final Fantasy. Den kvindelige karakter er animeret til at fremstå næsten virkelighedstro, og virksomheden håber, at kampagnen har potentiale til at blive en viral succes.